Køb af en Sealyham



Skal det være den ?




Det siger sig selv, at en hund med så megen karakter og personlighed kræver en vis portion opdragelse. Kærligt, fast - og konsekvent! Det sidste er nøgleordet. Magter du ikke at vise en sealyham hvem der bestemmer, vil den meget hurtigt afgøre: at det gør den! Du skal også gøre dig klart, at med magtanvendelse og hårdhed opnår du kun skyhed og modvilje hos en sealyham. Den er en hurtigopfattende, følsom og hengiven natur. Din stemme er dit eneste, men samtidig et vigtigt redskab, til at opbygge et perfekt fungerende kammeratskab. Og husk det sidste ord skal være dit - hver gang! Der fødes meget få Sealyham hvalpe her i landet - højst en snes stykker om året, fordi vi ikke er så mange opdrættere. Derfor skal du have tålmodighed. Avls materialet er sparsomt, og vi må ofte til udlandet for at hente blodfornyelse.